Historien om Nissumgaard
Kongemagten ejede fra middelalderen og frem til slutningen af 1700-tallet meget jord i området omkring Skanderborg. Fra slutningen af 1500-tallet havde kongemagten forsøgt at samle krongodset til større sammenhængende områder - og et af de områder, hvor kronens gods blev samlet, var omkring Skanderborg. Initiativtageren var Frederik II (1534-1588), der nærede en forkærlighed for den pladskrævende parforcejagt, men initiativet havde også en række administrative og økonomiske fordele, bl.a. blev det lettere at opkræve hoveri.
I 1670 oprettede Christian V (1646-1699) et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset - herunder Nissumgaard - blev i den forbindelse udlagt til ryttergods, som skulle forsørge rytterregimenterne. Nissumgaard havde på dette tidspunkt ikke status af herregård, men var en såkaldt ryttergård. En ryttergård skulle forsørge en rytter og hans hest, og fæstebonden blev til gengæld fritaget for skat og hoveri.
Nissumgaard indgik i det, der senere blev kaldt Skanderborg Rytterdistrikt, frem til 1767. For at skaffe midler begyndte kronen fra midten af 1700-tallet at sælge krongodset. I den forbindelse blev Nissumgaards jordtilliggende udvidet, og gården fik status af herregård med dertil hørende privilegier i form af skattefrihed for herregårdens egne jorde.
Køberen af den nyoprettede herregård var Peter Herschend, der var en initiativrig og dygtig bondesøn, som også købte det nærliggende Herscendsgave.
Peter Herschend beholdt dog kun Nissumgaard i få år, idet han i 1770 solgte gården til Hans Seyersen. Seyersens enke fik i slutningen af 1700-tallet tilladelse til at udstykke hovedgården og frasælge fæstegodset.
Fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1912 havde gården en række hyppigt skiftende ejere. I 1912 blev gården imidlertid købt af Christian Teisen, hvis efterkommere ejede gården i resten af det 20. århundrede.
Kilde: Dansk center for herregaards forskning
